Fredag den 19. oktober 2013:
I dag har den sidste hvalp fået ny ejer og er flyttet til Sønderjylland. Hold da
op der er tomt her i huset nu!
Torsdag den 17. oktober 2013:
Hvalpene er flyttet hjemmefra på nær en, der stadig er til salg. Alle hvalpe har
fået super gode hjem og der er rigtig fine tilbagemeldinger fra hvalpekøberne.
De sidste 14 dage med hvalpene var meget hårde og tidskrævende og jeg tænkte "det gør jeg aldrig mere". Men sjovt nok er det ligesom kommet på afstand nu og jeg ser tilbage på de 8 uger med hvalpene med positive tanker. Det har været utrolig spændende og lærerigt at have sådan et kuld hvalpe.
Nu ser jeg fremad til en spændende jagtsæson, hvor jeg skal af sted som apportør faktisk hver weekend hele jagtsæsonen.
Lørdag den 24. august 2013:
Hvalpene er i dag flyttet fra hvalpekassen i køkkenet til en hvalpegård i
bryggerset. De kravlede simpelthen over kanten på kassen og ud i den frie
verden, så det var tid for flyttedag. I bryggerset har de fået en plastkurv med
wet-bed tæppe og har stor hvalpegård, hvor de rigtig kan hygge sig. Der er
direkte udgang til overdækket flisebelagt terrasse, hvor de dagligt kommer ud på
oplevelser.
De er nu startet på fast føde og i løbet af et par dage, skal de have fast føde
3 x dagligt udover moderens mælk.
Alle 9 hvalpe trives i bedste velgående og er sunde og velnærede. Der er pt. 2 hanner og 1 tæve til salg. Resten er solgt.
Tirsdag den 30. juli 2013:
Priska har i dag født 9 sunde hvalpe. Se mere under fanebladet Hvalpe.
Tirsdag den 15. juli 2013:
Priska er synlig drægtig og er allerede godt besværet. Der er nu 2½ uge til hun
nedkommer.
Onsdag den 5. juni 2013:
Priska er blevet parret! Se mere under fanebladet "Hvalpe". Jeg forventer hvalpe
omkring 1. august. Priska er parret med Bosley.
Lørdag den 27. april 2013:
En ny Trine indtager mit liv! Jeg har i dag fået min nye Jack Russell hjem.
Endnu en Trine har indtaget mit hjerte :)
Fredag den 1. marts 2013:
Et nyt liv starter! Jeg er flyttet til Tåstruphøj i Holbæk med mine to drenge og
to hunde; Priska og Bosley. Vi bor nu i en dejlig lejebolig med have med
gåafstand til Holbæk Fælled og Kalvemosen. Et nyt og spændende liv som single
starter.
Torsdag den 31. januar 2013:
Sørgeligt nyt! Jeg har i dag måtte jeg sige farvel til min dejlige Jack Russell
Terrier Trine pga. øjensygdommen linseluksation.
Venstre øje var blindt og højre øje var også på vej til at blive blindt. Trine
har været min tro følgesvend gennem 5½ år og hun har været med mig alverdens
steder. Altid højt humør og sprængfuld af energi. Fantastisk personlighed og en
uforbeholden charme. Jeg vil altid savne hende!